Interaktive test kan evalueres uden kendskab til teknikken bag: kommer det rigtige med det rigtige svar og præsenterer de det på en hensigtsmæssig og gennemskuelig måde?
Ekstremtest
Det er oplagt at starte med en ekstremtest for at se, om testen giver rimelige svar ved meget tænkte, atypiske valg. Svarets rimelighed afhænger af fagområdet det er indenfor, så her skal vi bruge andre fags metoder og indhold. - Eks. i forhold til Snorketesten:
- Du sover fint om natten, men har et hårdt fysisk arbejde?.
- Du sover dårligt om natten, men kan heller ikke blive træt om dagen…
- Hvis brugeren ikke sorteres fra, håndteres det så i svaret og er konsekvensen så uproblematisk?
Brugervenlighed
Et andet udgangspunkt for en evaluering af en tests kvalitet er at se på brugbarheden ud fra Jakob Nielsens bud på brugervenlighed [1]:
- testens tilstand skal være synlig og fortælle, hvad der sker
- testen skal matche den virkelige verden og måden vi forstår den på
- testen skal give brugeren kontrol og tillade at rette fejl
- testen skal undgå irrelevant information og pynt, der kan forvirre brugeren
Evaluering/anmeldelse af interaktive test
Vælg og evaluer testen i eksemplet eller en test efter eget valg
- Afdæk testens afsender, formål og målgruppe.
- Afdæk testens grundlæggende karakteristika: kompleksitet og selvstændighed.
- Afprøv først testen i forhold til brugervenlighed og gennemsigtighed - noter iagttagelser punkt for punkt
- Afdæk og nedskriv ekstrem situationer samt det forventede svar.
- Afprøv den interaktive test med input i forhold til ekstremsituationerne og notér svar
- Sammenlign svarene med de forventede svar og vurder rimeligheden
- Skriv en evaluering/anmeldelse ud fra iagttagelserne - Er det en god/rimelig/dårlig test? Hvorfor?
Slut af i klassen med at sammenligne jeres evalueringer og vurdér, hvorfor testene er så forskellige samt hvilken test der bedst i forhold til sit formål.