ITB vil gerne have praktikanter
undervisning.jpg

ITB vil gerne høre DIN mening om muligheden for at få gymnasieelever i praktik i it-virksomheder. Se Michael Nymann Folmers opslag på IT-lærers facebook side.

[herunder Michael Nymann Folmers opslag fra 8. juni 2012]:
Haves: 10-12 Større IT-virksomheder (fx Microsoft, KMD, NNIT, HP, Capgemini) i DK
Ønskes: Praktikanter til praktikugeforløb i efteråret (ikke nødvendigvis en hel uge.)

Kære gruppe
I IT-Branchen har vi med stor succes i en årrække kørt en fælles praktikuge i uge 46 for folkeskolens 9. klasseselever, med årlig deltagelse af ca. 10-12 større IT-virksomheder rundt omkring i DK samt ca. 140-180 praktikanter.

Af forskellige årsager er vi ved at gentænke denne aktivitet, men vil gerne fortsætte indsatsen - og måske med en ny målgruppe som omdrejningspunkt, der er tættere på et karriere/uddannelsesvalg.

Jeg vil derfor gerne høre om interessen og muligheden for at flytte deltagelsen fra elever i folkeskolen til gymnasieniveau.

Praktik i gymnasiet knyttet til et enkelt fagområde giver naturligvis nogle udfordriner, og jeg har bl.a. været i dialog med bl.a. Brorupgaard Gymnasium om muligheder og udfordringer. Men jeg tænker, at vi har en række medlemsvirksomheder som gerne vil tilbyde praktikpladser (hvis det bliver fælles koordineret) og jeg fornemmer at gymnasierne gerne vil tilbyde denne mulighed. Så lad os prøve at finde et koncept der kan fungere.

Med praktikugen vil vi gerne inspirere unge til at overveje de mange (og ikkre mindst forskellige!) muligheder som en it-karrirere tilbyder. Det betyder ikke at man i forvejen skal være en it-nørd/haj for at deltage - nærmest tværtimod. Vi vil gerne give en rigtig god oplevelse af, hvordan man kan gøre en forskel med it og har i de tidligere år arbejdet med caseforløb og gruppearbejde som de centrale elementer i praktikugen, hvilket er blevet taget utrolig godt imod af de unge.

Men fortæl gerne om det har interesse for jer, og giv evt. input til, hvordan det kan skrues sammen som et fælles koncept inden for samme uge. I er også meget velkomne til at ringe eller skrive på 72255508 / kd.bti|fnm#kd.bti|fnm.

Jeg kan desværre ikke garantere, at vi ender med at flytte fokus - men vil gerne forfølge muligheden så langt som muligt.

Med venlig hilsen
Michael Nymann Folmer
Konsulent, IT-Branchen


Arrangement - Marianne MikkelsenMarianne Mikkelsen - Rediger

Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-NonCommercial 3.0 License