SMS - Påvirkning af brugere

De informations- og kommunikationsteknologiske muligheder har udviklet sig dramatisk over de sidste blot 15-20 år og haft en enorm påvirkning af menneskers adfærd i den moderne verden. Disse teknologier omfatter bl.a. tv, computere, internet og mobiltelefoner, hvor nogle af de meget udbredte kommunikationsformer er SMS beskeder, mobilsamtaler og e-mail og i stigende grad sociale netværk (som fx. Facebook), chat og anden kommunikation via computere.

Vi vil i det følgende se på nogle væsentlige påvirkninger, der i høj grad har været stimuleret af muligheden for at kommunikere let og ubesværet via mobiltelefonen med bl.a. SMS beskeder. Nogle af disse påvirkninger er blevet overført til tjenester på computeren og/eller smart phones, men SMS har fortsat en enorm betydning i nutidens samfund.

SMS-sprog

For at SMS beskeder kan skrives så hurtigt som muligt, udviklede der sig et helt særligt SMS-sprog, hvor visse ord forkortes ganske betydeligt og ofte kreativt. Formålet med det særlige SMS-sprog var fra starten af at begrænse antallet af tegn, der bruges for at kommunikere, idet grænsen på 160 tegn per besked krævede, at man kunne fatte sig i korthed. Desuden er indtastningen af beskeder på mange telefoner begrænset til at benytte sig af telefonens få taster til at kunne skrive de 29 bogstaver både med stort og småt samt tallene og tegnsætning mv. En forkortet skrivemåde af ofte anvendte ord kunne reducere skrivetiden for de hurtigt erfarne SMS brugere.

Forkortelserne er ofte opstået som bogstavforkortelser for ordene i en sætning. Dette kendes fx. fra LOL, hvilket betyder "Laughing Out Loud" - eller på dansk: "griner højlydt". Mange har også her adapteret forkortelsen *g* for "griner". En anden variant er forkortelser som er baseret mere på ordlyd. Dette ses fx. i forkortelsen lr, og som ville udtales "eller".

En liste af forkortelser anvendt i Danmark kan ses på Telemarkedets hjemmeside[8].

Generelt bliver følgende forkortelsesstrategier anvendt, idet man fx.:

  • afkorter ordenes endelser, fx. Ligr & prøvr på a vågne eller hun blir gal
  • staver ordene som de udtales, fx. Glæder mig t a c dig eller fåk
  • indsætter tal i ordene for at erstatte hele stavelser med ét tegn, fx. Gomor1
  • bruger akronymer, fx. ASAP, der betyder "As Soon As Possible"
  • store begyndelsesbogstaver i stedet for ordmellemrum: DerErFestHosKennethSesVi?
  • anvendelse af karakteristiske fejlgæt i ordgenkendelsessystemer: lovs og lys (for "knus og kys")

Eksemplerne er fundet i bogen Ind i sproget[1] og på Sprognævnets hjemmeside[7].

Forkortelsesstrategier

Hvilke af ovennævnte forkortelsesstrategier kan I genkende? Hvilke bruger I selv og hvorfor? Er der nogen, I aldrig kunne finde på at bruge? Forklar hvorfor.

I SMS'er kan man ikke bruge virkemidler som fed og kursiv, men i stedet har man fundet på en række andre ekspressive virkemidler.

En særlig gruppe af forkortelser er kendt som smileys. Smileys anvendes ofte i SMS-sproget til at vise og udtrykke følelser. En glad smiley :-) eller blot :) kan fx. bruges til at vise glæde og munterhed og er nok én af de mest anvendte smileys. Smileys kan bruges til at sætte følelse og stemning bag ordene og på den måde være med til at bløde en sætning op, da det kan være utroligt svært at lodde afsenderens sindsstemning og præcise betydning af de korte sætninger, der står i en given besked.

Udover smileys kan man også anvende følgende virkemidler:

  • Lydforlængelse, fx. tillykkeeeeeeeee
  • Lydefterligning, fx. teeeeløk [1]

SMS-sproget bruges i dag i lige så høj grad til chat på internettet, der typisk foregår via en computer, hvor det generelt er præcis de samme forkortelser og smileys, der anvendes.

nySmileyordbog.jpg
Smileyordbog

Følgende er tre vidt forskellige eksempler på SMS'er taget fra Ditte Rasmussen fra 2002[3], hvor den første demonstrerer udbredt brug af SMS-sprog i en besked der er på præcis 160 tegn:

Gomor1 min dejle SKatr! Vor langt r du? Tak for de søde ord igår-komr VIRKLI os t a savn dig. Ligr & prøvr på a vågne, men savnr lit mor1 nuss1-KOM NU HJEM.KysS

Ved hjælp af forkortelsesstrategier og en effektiv sprogbrug får pigen i komprimeret form kommunikeret en masse: Hun giver en hilsen, et spørgsmål, en tak, en situationsrapport, en bøn – og et kys. Men hun må have brugt meget tid ved tastaturet, for resultatet er ikke bare informationer, men også et æstetisk udtryk med visuel kraft[3].

Netop det visuelle i beskederne demonstreres tydeligt i disse 160 tegns SMS'er:


Hvorfor vil du ikke tage den? Jeg keder mig
…………………………………………………………………………! (Hils Rune og sig han er ond!)

og


@K@r@a@m@£@K@r@a@m@£@K@r@a@m@£@K@r@a@m@£
@K@r@a@m@£@K@r@a@m@£@K@r@a@m@£@K@r@a@m@£
@K@r@a@m@£@K@r@a@m@£@K@r@a@m@£@K@r@a@m@£
@K@r@a@m@£@K@r@a@m@£@K@r@a@m@£@K@r@a@m@£

I første eksempel giver samspillet mellem ordene og de mange punktummer beskeden en markant ekspressivitet mens det andet
eksempel indeholder et visuelt spil mellem forgrund og baggrund[3].

Analyse af SMS- og chat-sprog

Spørgsmålet, der har været rejst siden fremkomsten af SMS- og chat-sproget, er, om denne nye form for skriftligt sprog påvirker brugerne, der som vi har set typisk er unge mennesker, i negativ retning så deres skriftlige sprog generelt kan siges at blive dårligere. Generelt indbyder SMS-beskeder (og selvfølgelig også chat) til uformel kommunikation, og det betyder, at der ikke stilles store krav til korrekthed, og at der altså er et vist spillerum for både sjusk og kreativitet, så længe det ikke truer kommunikationens formål.

Følgende citat er fra Sprognævnets behandling af SMS-sproget fra 2002[7], hvor nævnet kigger på den mulige indflydelse SMS-sproget kan have på den øvrige skriftlige kommunikation mellem mennesker samt litteratur, aviser og blade:

De hyppige henvendelser om chatsprogets indflydelse på det etablerede skriftsprog har fået os til at undersøge et par skriftsprogsgenrer for chattræk: Kan man finde chattræk i andre medier end chat, og hvor udbredte er disse træk i så fald? Ikke overraskende viste det sig at være let at finde chattræk i e-medier og privat kommunikation (e-medier er 'elektroniske medier', fx e-mail og kommunikation på internettet i det hele taget, og privat kommunikation er den kommunikation der ikke offentliggøres, og ikke er tænkt som noget mange mennesker skal have adgang til). Men til gengæld viste det sig at være svært at finde chattræk i traditionelle medier og offentlig kommunikation (traditionelle medier er fx aviser, bøger og blade, og offentlig kommunikation er den kommunikation der offentliggøres og udformes med henblik på at mange skal læse den).

[…]

Vi har endvidere set på om der fandtes chattræk i de e-mails Sprognævnet får fra folk der har sproglige spørgsmål. Her har vi atter at gøre med et e-medie, men kommunikationen er til gengæld ikke privat. Spørgerne sender et spørgsmål til en offentlig institution - men det foregår alligevel via en kanal som for de fleste forbindes med privat kommunikation, nemlig e-mail. Så genren er en blanding af privat og offentlig/formel kommunikation. Dette afspejles også i de chattræk vi har fundet i e-spørgebrevene (fra sidste halvdel af 2001): Der er ikke mange chattræk, men dog nogle. Det eneste gennemgående chattræk vi fandt, var smileyer - som til gengæld også bruges af mange af Sprognævnets spørgere. I e-spørgebrevene bruges smileyerne for det meste ved hilsner, fx Hej :-), eller når der på forhånd takkes for et svar, fx På forhånd tak for hjælpen :-). Ud over smileyer har vi i spørgemailene fundet et enkelt akronym:

Er "at maile" i øvrigt optaget i den nye version af Retskrivningsordbogen ;-) - og BTW ['by the way', dvs. 'forresten'] hvad med smileys?

og en enkelt regibemærkning:

Vil I fjerne den gamle retskrivningsordbog? *dybt suk*

I de mere traditionelle medier hvor vi har søgt efter chattræk, dvs. bøger, blade og aviser, er chattrækkene meget få. Og når de er der, er det enten usikkert om der overhovedet er tale om chattræk, eller også bruges chattrækkene metasprogligt, dvs. i artikler der handler om sms eller chat. De eneste eksempler på chatsproglige træk vi har fundet i aviserne (og har i Sprognævnets ordsamling), er netop i artikler der handler om sms og chat, fx:

Hans internetudkårne, Kiss, er ifølge hendes datingprofil 24 år, og billedet viser en "meget lækker og smuk" lyshåret pige. (…) Endelig skal de mødes "IRL" - in real life. (Information, 28.11.01)

I de næste to eksempler på skriftsproglige genrer der indeholder chattræk, er det usikkert om der overhovedet er tale om chattræk. Begge medier er, lige som avisen, traditionelle (bog og blad) og "offentlige". Bogen Halality af Jeff Matthews, Rosinante, 2001, er skrevet meget talesprogsnært. Der er en del træk som kan minde om chatsprog, men som lige så vel kan være forfatterens forsøg på at nærme sig talesprog, fx (forfatteren bruger kursivering for at markere at hovedpersonen tænker):

"Lanuværviharjoikgjortdigenskidvierbarepåvejhj…" (…) jeg ligger i fosterstilling ryster bløder ud af munden næsen blod i hele ansigtet skar han iiiiiiingg ned op den vej nej den vej ned op omvendt (Jeff Matthews Halality, 2001).

Afsnupningerne ("Lanuværviharjoikgjortdigenskidvierbarepåvejhj…") og lydefterligningerne (iiiiiiingg) (og den manglende tegnsætning i øvrigt) kunne man se som chattræk. Men det kunne lige så vel være talesprogstræk. I chatsproget spilles der altså også på det talesprogsnære.

I et eksempel, som er fra damebladet Eurowoman (traditionelt og offentligt medie), er det som nævnt ligeledes usikkert om der er tale om et chattræk:

[interview med Thomas Helmig:]
"Her boede vi. Det blev kaldt Øgleborgen. (…) Her blev der holdt vanvittigt mange fester. Vi havde kun ét soveværelse (griner genert), og så havde vi en aftale om, at den første, der fik en med hjem, fik det, så det gjaldt om at skynde sig. Så måtte vi andre sove i stuen." (Eurowoman, november 2001).

Man kan opfatte det der står i parentesen, som en regibemærkning. Det er ikke usædvanligt under et interview at gengive at den interviewede griner genert. Men almindeligvis gengives dette enten ved et skift til indirekte tale, fx "Vi havde kun ét soveværelse", griner Thomas Helmig genert. "Og så havde vi en aftale om, at den første …" osv., eller også plejer man at indsætte noget i parenteser efterfulgt af et red. - en forkortelse for redaktionen, dvs. en angivelse af at der er indsat noget som den talende ikke selv har sagt. Men sådan som det står i Eurowoman, kommer det (måske?) til at minde om en regibemærkning fra chatten: "Vi havde kun ét soveværelse *griner genert*, og så havde vi en aftale om, at den første …".

Det sidste eksempel vi vil vise i denne artikel, er et sjældent syn: Et chattræk i offentlig kommunikation. Der er tale om en smiley i et officielt nyhedsbrev fra et offentligt selskab, nemlig Århus Sporveje (http://www.aarhus.dk/bus/pass1999.htm):

Passagerfremgang i 1999 (…) Der er antagelig mange forklaringer på udviklingen. Vi ved, at skiftende vejrforhold har indflydelse på passagermængden i den kollektive trafik. Ofte udlægges teksten sådan, at passagertilbagegang skyldes vejret, mens fremgang skyldes trafikselskabets dispositioner ;-)

Det har altså været nemt for os at finde chattræk i e-medier og privat kommunikation. Men det var vanskeligt at finde chattræk i traditionelle medier og offentlig kommunikation. Enten har chattrækkene altså ikke bredt sig til andre genrer end beslægtede e-medie-genrer og privat og uformel (e-)kommunikation endnu. Eller også vil chatsproget slet ikke brede sig, men netop kun findes i disse specifikke genrer.

Undersøg og diskutér udbredelsen af SMS-sprog

  • Læs ovenstående uddrag fra Sprognævnet og diskutér, hvorvidt nævnets konklusioner svarer til Jeres opfattelse.
  • Find eksempler på SMS-sprog på nettet, i e-mails, blade, litteratur mv. og brug Jeres eksempler til at diskutere udbredelsen af SMS-sprog i skriftlig kommunikation i dag.
  • Diskutér om der er andre steder, hvor SMS-sproget har haft indflydelse?

En amerikansk undersøgelse fra University of Toronto foretaget i 2006 viser ligefrem, at SMS-sproget er godt for sprogudviklingen[6].

Forskerne bag undersøgelsen mener, at de voksne burde være begejstrede for de unges brug af SMS-sprog. Det er nemlig efter deres mening udtryk for stor kreativitet og udvikling. Rapporten, som er blevet til på baggrund af undersøgelsen, beskriver i den forbindelse SMS som en "ekspansiv lingvistisk renæssance".

Konklusionerne på undersøgelsen blev, at SMS-sprog mest af alt ligner en skriftlig version af en samtale. Desuden fandt de frem til, at SMS har fået samme sociale funktion, som telefonsamtaler havde for unge mennesker i tidligere generationer.

Sidst men ikke mindst fandt forskerne frem til, at akronymer så som LOL og ASAP samt tekst, det udtrykker følelser "hi hi" eller "ahh" udgjorde mindre end tre procent af teksten i beskederne.

Artiklen påpeger dog også, at resultaterne af undersøgelsen fra Toronto langt fra kan betegnes som nyskabende. I Danmark er det kendt viden, at SMS-sprog ikke er ødelæggende for de unges sprog.

Danske forskere har længe kunne påpege, at SMS-sprog ikke blot fremmer kreativiteten hos børn og unge. SMS har også den effekt, at de børn og unge, der er fagligt svage, kommer ud af busken.

Korrekt retstavning er ikke så vigtigt i SMS, så længe man kan servere sit budskab, så modtageren kan forstå det. Derfor tør de fagligt svage unge godt være med på SMS-bølgen. Hermed får de øvet sig i at formulere sig og får dermed også styrket selvtilliden[6].

399703-smser-bliver-beskyldt-for-at-delgge-sproget--.jpg

SMS-sprog er godt for sprogudviklingen

Læs artiklerne sms-sprog-er-godt-for-sprogudviklingen og smser-bliver-beskyldt-oedelaegge-sproget og diskutér Jeres holdninger til, om SMS-sproget virkelig er godt for sprogudviklingen. Lav en liste over mulige positive og negative påvirkninger ved SMS-sprogets store udbredelse.

Mobilitetsmani

Vi så i SMS - Historie og Betydning, at der var en enorm interesse for den første egentlige mobiltelefon, Motorolas DynaTAC 8000X, da den kom på markedet i 1983. Udviklingen siden da er gået imod, at det er blevet normalt for en meget stor del af befolkningen konstant at have adgang til en mobiltelefon. Hele 95 % af den danske befolkning mellem 16-74 år havde i 2009 en mobiltelefon[2]. Som vist i nedenstående figur har udbredelsen af mobiltelefonen og andet it-udstyr været i kraftig vækst i Danmark siden 2001.

stat-ikt-2001-2009.jpg

Mere overraskende er måske, at en stor del af befolkningen føler sig utilpas og irriterede, hvis de ikke har adgang til deres mobiltelefon. Der er lavet undersøgelser af dette i Sydkorea i 2002, hvor 73 % af de adspurgte gav udtryk for, at det havde meget høj prioritet for dem altid at have deres mobil med sig. Der er desuden foretaget lignende undersøgelser i USA, hvor den samme tendens har været at spore[4]:19-20.

Behovet for at have mobiltelefonen med sig er mest udtalt, når man rejser, så man hele tiden er til at få fat på og kan få fat på andre uanset hvor man befinder sig. Det er i denne afhængighed, at det maniske kan spores, der er en form for besættelse af mobiltelefonen.

Mette Jensen har i bogen Mobilitetsmani[4] lavet en interviewundersøgelse blandt en række brugere af mobiltelefoner. Jeg vil i det følgende fremdrage en række citater og synspunkter, som Mette Jensen behandler i sin bog.

Ovenstående mani er illustreret i følgende citat:

'Manien' eller afhængigheden blev tydelig når samtalen drejede ind på særligt mobiltelefonernes rolle i hverdagens kommunikation med omverdenen. Her berettede de interviewede om hvordan de kunne vende om for at hente en glemt mobiltelefon selv om de havde nået deres bestemmelsessted; også selv om det betød at de kom for sent til det de skulle. På spørgsmålet om hvorfor det var så vigtigt at have sin mobiltelefon på sig, kunne svarene lyde at der kunne være noget vigtigt man måtte have besked om her og nu, at nogen i omgivelserne kunne blive bekymrede hvis man ikke besvarede opkald/beskeder en hel dag, eller at man simpelthen ikke ville gå glip af noget - hvad det så end måtte være [4]:18-19.

På denne måde har mobiltelefoner været med til at ændre moderne menneskers måde at kommunikere og interagere på og været kraftigt medvirkende til at opløse forskellene mellem tidligere så klare skel mellem privat og offentlig, tilstedeværende og fraværende, arbejde og fritid samt kontrol og frihed.

Tendensen til at dikotomien tilstedeværende/fraværende forsvinder, hænger sammen med moderne menneskers følelse af at skulle stå til rådighed og være i forbindelse med nogen eller noget næsten uafbrudt og er en konsekvens af det at have mobiltelefon eller en bærbar computer med sig overalt og når som helst kunne kontakte og selv blive kontaktet [4]:24.

De nye muligheder for at kunne kommunikere med andre uafhængigt af tid og sted og stort set uanset, hvad man i øvrigt er i gang med, omfatter altså også et vist pres for hele tiden at kunne blive udsat for at skulle stå til rådighed for andre.

To 18-årige gymnasieelever Camilla og Sofie er blevet spurgt om, hvordan de bruger deres mobiltelefoner. SMS'er bruger de typisk som hyggesnak og adspredelse, hvor de kan sidde i en undervisningstime og kede sig og derfor bruge tyve SMS'er på at snakke med hende, der sidder ved siden af.

Deres afhængighedsforhold af telefonerne er beskrevet i følgende to citater:

Sofie:

Jeg synes da, at det er frustrerende nogle gange, at jeg ikke bare kan sige: Nu slukker jeg den. Og så lad mig være. Jeg vil sove. […] Det kan da godt irritere mig lidt, at jeg ikke bare kan sige: Nå, det er lige meget. Men det kan jeg ikke. Jeg bliver så afhængig af den [4]:25.

Sofie taler her åbent om at selv for at få sovet og hvilet ud, kan hun ikke få sig selv til at slukke for telefonen. Hendes basale behov og privatsfære bliver tilsidesat for kontakten med venner og sociale netværk via telefonen.

Camilla fortæller om hvordan hun kan blive alvorligt stresset af mobiltelefonen:

Camilla:

… jeg har mange perioder, hvor jeg er lige på randen til at bryde sammen af stress. Og der kunne det være meget dejligt bare sådan at kunne slukke den telefon og komme af med… Fordi det kan godt stresse én, at man ikke bare kan sige: Den del af verden, den kan jeg lukke af for, og så behøver jeg ikke at bekymre mig mere om det. Man bekymrer sig nemlig, selv om den er slukket. Så bekymrer man sig nærmest endnu mere, ikke. Bare at kunne sige: Den der del, den er væk, og så låser jeg mig inde derhjemme, og så ser jeg ikke nogen mennesker, fordi jeg har det her lektieprojekt eller et eller andet. Så kan det stresse én utroligt meget mere, hvis der er en eller anden, der ringer og siger: Åh det der, det kunne være skidefedt, og man tænker: Åh, det vil jeg bare så gerne. Nå, men så gør jeg også lige det. Og så har man både brugt tid på en lang samtale, plus at man har lavet en ny aftale. Og så er man lige dobbelt så stresset, som man var lige før, ikke [4]:25-26.

Camillas beretning fortæller tydeligt, at hun er bange for at blive lukket ude af et fællesskab. Selvom hun føler sig superstresset, kan hun stadig ikke få sig selv til at lukke af for vennerne, fordi hun så bekymrer sig endnu mere om, hvad der nu foregår, som hun ikke er en del af. Den omfattende kontakt med det social netværk trænger sig på i den tid, der i virkeligheden skulle bruges til lektiearbejde. Det er på denne måde blevet lettere at vælge lektierne fra, fordi det sociale netværk kommer til at overskygge betydningen af skolearbejdet. Den dårlige samvittighed og følelsen af stress over at være bagud bliver en naturlig følge af dette.

Mobiltelefonen er blevet et medie der i sig selv stiller krav til sin bruger. Selv om de to gymnasieelever egentlig kunne have lyst til at slukke telefonen for at få fred til at sove eller lave lektie, så gør de det ikke[4]:56-57. Det er blevet normen, at man altid skal kunne kontaktes via mobilen og svare hurtigt på indkomne SMS'er for at "være med" i det sociale liv.

sms-unge.jpg

Mobilitetsmani

  • Diskutér Jeres holdninger til ovenstående oplevelser fra to gymnasieelever. Er der nogle af deres oplevelser, I kan genkende?
  • Beskriv hver især, hvornår I kan føle Jer afhængige af Jeres mobiltelefon. Kan I lade telefonen blive hjemme eller har I det bedst, hvis I altid har den i nærheden?
Referencer
1. Birgitte Bjerre Lassen, Grete Ravn Nielsen og Rikke Forsberg: Ind i sproget - Grundbog til almen sprogforståelse; Systime, 2011;
2. Danmarks Statistik: Befolkningens brug af Internet - 2009; Danmarks Statistik 2009; http://www.dst.dk/upload/befolkningens_brug_af_internet_2009_-_medforside_.pdf
3. Ditte Rasmussen: Sms – begrænsningens muligheder; Mål & Mæle nr. 1, Syddansk Universitet, 2002 (dittelaursen.dk); http://dittelaursen.dk/UntitledFrameset-61.htm
4. Mette Jensen: Mobilitetsmani - Det mobile liv og rejsers betydning for moderne mennesker; Aarhus Universitetsforlag 2011;
6. Malene Amini: SMS-sprog er godt for sprogudviklingen; mobilsiden.dk, 2006; http://www.mobilsiden.dk/nyheder/sms-sprog-er-godt-for-sprogudviklingen,lid.3157/
7. Sprognævnet: Nyt fra sprognævnet 2002/02 juni: R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd?; Sprognævnet, 2002; http://www.dsn.dk/arkiv/nfs/2002-2.htm#tjat
8. Telemarkedet: SMS-ordbog: SMS-sprogets forkortelser; telemarkedet.dk, 2011; http://www.telemarkedet.dk/sms-ordbog-sms-sprogets-forkortelser
Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-NonCommercial 3.0 License