Sum Af Tal I En Liste

Pythonøvelse: funktioner og metoder/klasser.

Forudsætninger:

Der er tidligere arbejdet med Python. Her er en lille øvelse, der kan hjælpe på forståelsen af forskellen mellem funktioner og metoder i klasser.

Øvelsen:

I skal lave et program, der indlæser en liste af tal og printer summen af tallene. I skal lave programmet på tre forskellige måder, læg dem f.eks. i forskellige filer, så I kan kigge tilbage på forskellene bagefter. [60 min]

1. Skriv en kodestump, der lægger tallene sammen og printer resultatet

2. (uden at slette det foregående) Skriv en funktion, der beregner summen og printer resultatet

3. (uden at slette det foregående) Skriv en klasse af lister. Der skal være en metode, der lægger tallene sammen og printer resultatet

4. Overvej forskellen i de tre fremgangsmåder, hvornår kunne man foretrække den ene over den anden, hvor nemt er det at kode/at bruge, osv.

Eksempler på løsninger

Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-NonCommercial 3.0 License