Forløb med Html Og Javascript

Jeg har lavet et materiale til Informationsteknologi C baseret på, at eleverne hele tiden arbejder med hjemmesider og html-JavaScript. Først med simple, meget lærerstyrede eksempler, senere med fem eksempler inspireret af realistiske hjemmesider (med henholdsvis pizzabestilling, lommeregnere, spørgeskemaundersøgelse, lykkehjulsspil og opslagstavle). De tre af eksemplerne kører op mod en server og giver derfor specielt en baggrund for at snakke om server-programmer-data-hjemmsider-klient. Til sidst er der nogle ekstra opgaver til afslutning på forløbet.

Materialet dækker hele pensum og er tilpas til ca. 40 undervisningsmoduler (a 90 minutter) på f.eks. et HF tilvalgshold, C-niveau.

Vedlagt er til orientering en PowerPoint præsentation af mit indhold på valgfaget Informationsteknologi C. Præsentationen tager ca. 6 minutter og er med tale. Jeg har lavet præsentationen for at bruge den til vores orienteringsrunder om valgfag på Holstebro gymnasium og HF.

Selve noterne vedlægges som et Word-dokument, mens det tilhørende materiale (hjemmesider mv.) vedlægges som en zip-fil. Efter brugen på mit valghold og lidt respons har jeg rettet materialet til (marts 2012).

Hvis du ønsker en kopi af materialet, så er du velkommen. Det er gratis at bruge til undervisning. Hvis du bruger de tre serverbaserede opgaver umiddelbart, så vil de køre via serveren på Holstebro gymnasium. Skal du bruge det i større stil, så bør du nok installere det på en egen server, og i så fald kan du få sourcekoderne af mig.

Hvis du ikke kan hente dem på denne hjemmeside (pga manglende rettigheder), så kan noterne og eksempelfilerne hentes under menupunktet Informationsteknologi på http://frede.dybkjaer.com/

Jeg vil fortsat gerne have kommentarer, erfaringer osv.

Hilsen Frede Dybkjær
Holstebro gymnasium og HF
Mail: moc.reajkbyd|ederf#moc.reajkbyd|ederf

Filer til download:
NOTERhtmlJava.doc
ElevDataHtmlJavaScript.zip
TilvalgInformationsTeknologiTale.pptx

Links

Maqetta: Wysiwyg-editor til Html 5.0, CSS & Javascript der kører direkte i browseren.

side 2 af 2« forrige12

Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-NonCommercial 3.0 License