Billedmanipulation har fundet sted siden hulemalerierne, men digitaliseringen har åbnet for en række nye muligheder og problematikker. Dels i form af nye typer af manipulationer, men især ved at gøre det enklere at manipulere billeder og sværere at gennemskue om der er ændret i et fotografi.
Manipulation betyder blot ændring, men bruges ofte i en negativ betydning. Der kan overordnet skelnes mellem:
- Korrektioner - rettelse i det foto kameraet har dannet, så det mest muligt ligner det vi ser med øjnene
- Modifikationer - ændring i fotoet, så det afviger fra virkeligheden
Korrektioner
Der er sket korrektioner i fotografier siden fotografiet blev opfundet. I første omgang af lysstyrke og kontrast og senere også i forhold til farvetone. Der var dog kun få muligheder for at rette billedet til, når det først var taget i form af justering af fremkaldetid samt brug af forskellige kemikalier.
I et digitalt billede er der langt flere muligheder for at korrigere billedet så det bedst muligt afspejler det vi ser. Bedst kendt er rødøjekorrektionen, men softwaren i såvel kamera som billedprogrammer udfører også automatiske en række korrektioner af bl.a. farve, lys, kontrast, skarphed m.fl. såvel når billedet tages som når det vises (Jf. digitalisering). Det gælder bl.a.:
- farvekorrektion
- korrektion af lys/kontrast
- justering af skarphed
- rødøjekorrektion
Muligheden for let eller helt automatisk at korrigere for fejl i digitale billeder betyder i første omgang, at enhver kan tage et billede, der er skarpt og har en rimelig farvebalance og lægge det ud på Internettet. Indirekte har korrektionerne dermed skubbet til globaliseringsprocessen, da enhver nu kan hente gode og aktuelle billeder fra hele verden - ikke mindst nyhedsmedierne der straks kan vise gode billeder fra en hændelse også selvom der ikke er journalister i nærheden og den finder sted på den anden side af jordkloden.
Verdens første fotografi taget i 1826 af en af fotografiets opfindere Nicéphore Niépce. Billedet er korrigeret via kemikalier og fremkaldningstid for optimal lysstyrke og kontrast. [1]
Modifikationer
Der kan skelnes mellem to åbenlyse typer af ændringer af fotografier, så de ikke afspejler virkeligheden: åbenlyse modifikationer og de fordækte modifikationer som typisk forbindes med ordet billedmanipulation. Det er de samme teknikker der bruges, forskellen består udelukkende i, om det er tydeligt for modtageren at billedet er ændret. Populære teknikker er:
- Ændring af form
- Ændring af farve/retouchering
- Sammenklipning af fotografier og/eller billeder
Åbenlyse modifikationer
Åbenlyse modifikationer benyttes oftest for at opnå en visuel effekt og ses brugt i alt fra underholdning, over film til kunst. De ses hyppigt brugt som effekt i reklamer eller film til at fange seernes opmærksomhed, bl.a. via optiske filtre som forstørrer eller formindsker elementer i billedet eller ved at klippe tegninger/animationer sammen med fotografier/film.
Den stort set ubegrænsede mulighed, der er for at manipulere digitale fotografier og film er især udnyttet af reklame- og filmbranchen til at lave stadig flottere effekter. Det har selvsagt gjort at publikum forventer langt mere, men har også øget vores evne til at gennemskue om et fotografi er manipuleret - der skal langt mere til at snyde os end for bare 10 år siden.
Fordækte modifikationer
Fra fotografiets barndom har man forsøgt sig med at lave ændringer for at opnå en mere fordelagtig fremstilling af verden. Der kan skelnes mellem to typer af fordækte modifikationer:
Æstetisk modifikation, hvor der pyntes på virkeligheden, så den ser bedre ud. - Det sker typisk i reklamer og blade, hvor man eksempelvis sørger for at alle har hvide tandpastasmil; retoucherer hud ud, så man ikke kan se rynker eller uren hud og justerer farver op- eller ned for at få fotoet til at virke gladere/tristere.
De æstetiske modifikationer har en ikke ubetydelig andel i dagens skønhedskultur. - De har måske endda i større grad end plastikkirurgien været med til at øge forventningen til, hvor perfekte vi kan og skal se ud.
Forfalskning hvor billeder ændres radikalt samtidig med at det søges skjult. Det sker især ved at kombinere fotos, men der er også eksempler på at billeder er drejet eller beskåret for så at blive genudgivet som var de helt nye (Jf. eksempler). Forfalskninger kan afsløres af linjer hvor billederne er sat sammen, skift i farvetone; skygger der peger i forskellig retning; spejlvending m.m.
Før i tiden blev foto stort set uden videre brugt som beviser. Men udviklingen har dels betydet at vi ikke længere i samme grad stoler på fotos, og har også udfordret retsvæsenet, der er som modsvar er nødt til grundigt at verificere fotografiers ægthed, hvilket bliver stadig sværere.
Vurdering af billedmanipulationer
Beskriv de enkelte funktioner i dit billedbehandlingsprogram.
- Er der tale om en korrektion eller en modifikation?
- Er det tydeligt for brugeren om funktion tilretter eller ændrer billedet?
- Burde det markeres tydeligere om det er en korrektion eller modifikation?
- Hvordan kunne man markere forskelle mellem korrektioner og modifikationer?
Første fordækte manipulation fra ca. 1860, hvor et portræt af Lincolns ansigt er sat ind i et af sydstatspolitikkeren(!) John Calhoun - sandsynligvis af mangel på et heroisk billede af Lincoln. MuseumOfHoaxes.com