Interaktive Test - Modellering af funktionalitet

Udviklingen af funktionaliteten til en interaktiv test kan være forholdsvis simpel. - Der er kun evalueringsfunktionen og til den kan man nøjes med variable til input fra brugeren og betingelser eller forgreninger til at vælge responsen. Men selvom funktionaliteten er simpel, kan koden hurtigt blive meget uoverskuelig, og så det er fordelagtigt på forhånd at have struktureret funktionaliteten i en model.

Modellering via rutediagram

Funktionaliteten kan beskrives i et rutediagram, hvor handlinger - eks. input fra eller svar til bruger - skrives i firkanter, mens betingelsernes spørgsmål sættes i en rombe med to eller flere pile, der repræsenterer de forskellige udfald.

Skitser af funktionalitet i rutediagram

Test om du forstå rutediagrammet ude til højre.

  1. Hvilket input skal der til for at få HTC Desire som svar? Og de to andre?
  2. Udvid rutediagrammet, så det også medtager en meget billig mobil.
  3. Udvid diagrammet med et ekstra spørgsmål efter eget valg.

Rutediagram over mobiltest

interaktiv-test-rutediagram-mobil-alle-svar.png

Strategier for testens evaluering

Der er to grundlæggende strategier bag en interaktive test: der oprettes variable for alle input, eller der oprettes en pointvariabel for hvert objekt man arbejder med.

Mobiltest med pointvariabel

interaktiv-test-rutediagram-mobil-pointvariabel.png
  • Test med variabel/betingelse for hvert input som i det første eksempel på et rutediagram, hvor der er særskilte variable/betingelser for hvert input. Her kan der gives nuancerede svar for hver enkel mulig kombination, men det kan dog let føre til en temmelig uoverskuelig kode med mange indlejrede betingelser eller flere sammenligninger i hver betingelse. Strategien er derfor især nyttig til mindre test eller til test, der kræver nuancerede svar.
  • Test med generelle pointvariable som det kendes fra de mange test, der er i blade og aviser. Her gives point alt efter svar på de enkelte spørgsmål og respons afhænger af det antal point der er givet. Dermed er det enkelt at arbejde med mange spørgsmål, men responsen kan blive noget unuanceret. Strategien kan forbedres ved at arbejde med forskellige pointvariable, så der i en mobiltest eks. arbejdes med "økonomipoint" og "designpoint". Det er en god idé at lave en skala som nedenfor der viser i hvilken respons der hører til de enkelte pointinterval. Strategien er nyttig ved større test med mange spørgsmål.

Interaktiv test med pointvariable

Point 0-9 10-19 20+
Mærke Nokia Express Music HTC Desire Iphone
  1. Færdiggør rutediagrammet til venstre, så det følger skalaen ovenfor.
  2. Tilføj et par ekstra spørgsmål og svarmuligheder.
  3. Kombiner i klassen jeres svar og spørgsmål til én stor mobiltest.
  4. Diskuter hvilken strategi for en mobiltest.

Model og udvikling

Modeller som rutediagrammer bruges del som udgangspunkt for udviklingen - sådan skal det se ud -, men når man går i gang med selve programmeringen vil der altid ske ændringer og justeringer, så modellen ikke passer helt. Her er det vigtigt at opdatere modellen/rutediagrammet ved ændringer, for den dokumenterer programmet, så det hurtigt at sætte sig ind i opbygningen, hvis der skal arbejdes videre med det på en senere tidspunkt.

Model til egen test

  1. Afgør hvilken strategi i vil bruge til jeres test - noter overvejelserne i jeres log.
  2. Tag jeres datamodel frem og lav en rutemodel over jeres test. Brug eks. http://lucidchart.com.
Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-NonCommercial 3.0 License