Musikdeling - Musiktjenesters udvikling & betydning

De første fildelingstjenester blev i slutningen af 90'erne efterhånden mest brug til deling af mp3-filer. I første omgang havde man måske ikke forudset de ulovlige deling, senere blev der spekuleret i ulovligheder. Ulovligheder som paradoksalt nok førte til udvikling af nye netværks- og medietyper store firmaer som Apple lod sig inspirere til nyskabende lovlige produkter. Tre tjenester står frem som milepæle i udviklingen af musikdelingstjenester: Mp3.com, Napster og Itunes

Præsenter tjenester
Del jer op på holdet og lav en præsentation af et udvalg af de mange musiktjenester gennem tiden: hvornår blev de introduceret? hvor populære var/er de? hvordan fungerer de? hvordan tjener de penge & betaler kunstnere? er det en fildelingstjeneste?

  • Obligatoriske: Mp3.com. Napster, Itunes
  • Kazaa, Mp3.com, Piratebay/BitTorrent, Limewire, Spotify…

1997-2000 MP3.com

Mp3.com startede som en søgemaskine, hvor man kunne finde frem til filer, der allerede lå på ftp-servere rundt omkring i verdenen. Brugerne skulle bagefter selv hente filen via et ftp-program. Sitet blev startet firmaet bag filsøgningstjenesten filez.com, da de havde bemærket at mp3 var det mest søgte ord. Sitet blev straks en succes med 18.000 brugere efter bare 24 timer og især blandt uafhængige kunstnere blev den et populært sted at nå sit publikum. Bl.a John Mayer's første sange blev promoveret via Mp3.com inden han blev kendt og allerede populære Alanis Morisette købte sig ind i firmaet.

Selvom mange sange på Mp3.com var lovlige, så blev der også lagt piratkopier ud. Man forsøgte at udviklet et "Pay for play"-funktion, så kunstnerne kunne få betaling, men systemet var ikke særlig robust og blev ødelagt at falsknere der snød sig til pengene. I løbet af 1999 flyttede mange brugere til Napster, hvor de kunne hente populær musik. Derfor forsøgte Mp3.com sig med en ny funktionaliet - my.mp3.com, hvor man kunne gemme og høre egne cd'er online. Det førte dog til en sagsøgning fra pladeselskaberne og til sidst blev sitet solgt og tjenesten nedlagt.

screendump-mp3.com-john-mayer-2000-internet-archive.png

John Mayers side på Mp3.com i år 2000. - Klik på billedet for at se siden hos Internet Archive.

1999-2001 Napster

Napster blev grundlagt i 1999 af en universitetsstuderende i Boston på blot 18 år, der hed Shawn Fanning, og hans onkel. Han ville gerne lave en tjeneste, hvor det var lettere at finde musik end på de eksisterende IRC og Lycos tjenester. Shawn Fannings idé var at lave et program med tre primære funktioner:

  • Søgning: Det skulle være let at søge efter MP3 filer.
  • Fildeling: Mulighed for at bytte MP3 filer med hinanden uden at bruge en central server til at gemme filerne.
  • IRC (Internet Relay Chat): Mulighed for at chatte med andre med andre online brugere af MP3 filer.

Napster var på denne måde tænkt som en uafhængig fildelingstjeneste dedikeret til deling af MP3 filer og kendt for den gratis online musik. Den teknologi, der blev anvendt til fildeling, blev kaldt for peer-to-peer eller P2P, fordi det er en tjeneste, der i princippet formidler filer direkte mellem brugernes egne computere.

Napstermodel-JSB-Iftek.png

Model over Napster.

old_napster_app.jpg old_napster_app.jpg

Skærmdump af søgning & af download

I Napster delte brugerne filer med hinanden, men fandt filerne ved at kontakte Napster Central Index Server. Serveren holdt styr på hvilke Napster-brugere, der var online og skabte forbindelsen mellem brugerne. Den centrale server, der er nødvendig for at Napster teknologien kan fungere, bryder med peer-to-peer princippet, da en ægte peer-to-peer tjeneste burde kunne fungere udelukkende i kraft af tjenestens brugere (klienter).

Brugerne fik adgang til tjenesten via Napster programmet, der skulle installeres på brugernes computere. Brugerne søgte på en sang, og fik en liste med sange hos forskellige brugere (A). Derefter startede de et download med et dobbeltklik og kom til en skærm, hvor man kunne se aktuelle up- og downloads (B).

MP3-filerne lå altså ikke på den centrale server, men ude hos de enkelte brugere og derfor mente folkene bag Napster at systemet var lovligt. Men det betød også at systemet afhang af mange samtidige brugere, der var villige til at dele filer - og det fik de! Tjenesten blev en kæmpe succes der toppede med 25 millioner brugere og 80 millioner sange og på trods af den eksplosive vækst gik systemet aldrig ned [7]

Det er derfor ikke underligt, at musikindustrien var fortørnede over Napster tjenesten. Den gjorde det muligt for folk at dele deres MP3 filer med andre brugere af tjenesten, og på denne måde blev hele det etablerede marked for salg af musik forbigået, og der var virkelig tale om piratkopiering i stor stil. I 2001 blev den oprindelige tjeneste lukket ned efter en retskendelse, men teknologien banede vej for andre decentraliserede peer-to-peer fildelingsprogrammer, der har været meget sværere at kontrollere. Napster fortsatte med at eksistere og blev reorganiseret til en musiktjeneste med abonnement der endelig i 2011 fusionerede med musiktjenesten rhapsody.com.

2001 iTunes

Det er meget sandsynligt, at det var Napster, der gav Steve Jobs fra Apple idéen til, at der ville være et kæmpe potentiale for firmaet i at prøve at skabe et navn inden for musiktjenester på computeren. Apple købte derfor rettighederne til musikprogrammet SoundJam og brugte dette som basis for første version af iTunes (iTunes 1), der blev frigivet i januar 2001.

Det revolutionerende ved iTunes, udover at programmet kunne downloades gratis fra Apples hjemmeside, var, at brugergrænsefladen var meget intuitiv og let at bruge. Integrationen med musikdatabasen Gracenote gjorde, at information om de fleste CD albums blev indlæst automatisk. Desuden blev der i iTunes 2 hurtigt tilføjet en række smarte features som fx. muligheden for at brænde CD'er samt en avanceret equalizer.

Apple var langt fra færdig med sine tanker om iTunes, der var født i Napster tiden, og frigav i april 2003 iTunes 4, der udover understøttelse af AAC formatet og netværksdeling, introducerede iTunes Music Store (iTunes Musikbutik). Det var første gang det blev muligt at købe musik direkte i afspilleren, hvor brugeren kunne vælge mellem 200.000 sange i høj kvalitet fra BMG, EMI, Sony Music Entertainment, Universal og Warner. Det hele tilgængeligt i en fuldt søgbar og lovlig brugergrænseflade[4].

screendump-itunes-2001-internet-archive.png


Uddrag fra den første hjemmeside for Itunes. Klik på billedet for at se siden på Internet Archive.

Der blev solgt en million sange i løbet af den første uge. Fire måneder senere havde dette tal oversteget 10 millioner. Godt på vej til de 100 millioner downloads kom der en opdatering til iTunes, der gav Windows brugere samme muligheder som Macintosh brugerne havde haft i næsten 3 år.

iTunes 4 blev opdateret med nye features 10 gange over 28 måneder. I denne periode var der solgt en halv milliard sange, og Apple havde etableret sig selv som den ubestridte konge på markedet for digital musik[4].

Referencer
1. Jussi Hermansen: Nedgang i musikdeling; gear-online.dk, 2005; http://gear-online.dk/nyheder/nedgang-i-musikdeling-1.122570.html
2. Erik Just Christensen: Limewirebrugere var blandt de største iTuneskunder; newz.dk, 2011; http://newz.dk/limewirebrugere-var-blandt-de-stoerste-ituneskunder#new
3. Jeff Tyson: How the Old Napster Worked; www.howstuffworks.com, 2011; http://www.howstuffworks.com/napster.htm
4. Michael Simon: The Complete iTunes History - SoundJam MP to iTunes 9; www.maclife.com, 2009; http://www.maclife.com/article/feature/complete_itunes_history_soundjam_mp_itunes_9
5. Mikkel William Nielsen: Prøv Danmarks bedste musikstreaming gratis; www.pcworld.dk, 2011; http://www.pcworld.dk/art/117116
6. Whitson Gordon: Cloud Music Comparison: What’s the Best Service for Streaming Your Library Everywhere?; lifehacker.com, 2011; http://lifehacker.com/5812138/cloud-music-comparison-whats-the-best-service-for-streaming-your-library-everywhere
7. Wikipedia: Napster; en.wikipedia.org, 2011; http://en.wikipedia.org/wiki/Napster
Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-NonCommercial 3.0 License