Iftek.dk

1997-2000 MP3.com

Mp3.com startede som en søgemaskine, hvor man kunne finde frem til filer, der allerede lå på ftp-servere rundt omkring i verdenen. Brugerne skulle bagefter selv hente filen via et ftp-program. Sitet blev startet firmaet bag filsøgningstjenesten filez.com, da de havde bemærket at mp3 var det mest søgte ord. Sitet blev straks en succes med 18.000 brugere efter bare 24 timer og især blandt uafhængige kunstnere blev den et populært sted at nå sit publikum. Bl.a John Mayer's første sange blev promoveret via Mp3.com inden han blev kendt og allerede populære Alanis Morisette købte sig ind i firmaet.

Selvom mange sange på Mp3.com var lovlige, så blev der også lagt piratkopier ud. Man forsøgte at udviklet et "Pay for play"-funktion, så kunstnerne kunne få betaling, men systemet var ikke særlig robust og blev ødelagt at falsknere der snød sig til pengene. I løbet af 1999 flyttede mange brugere til Napster, hvor de kunne hente populær musik. Derfor forsøgte Mp3.com sig med en ny funktionaliet - my.mp3.com, hvor man kunne gemme og høre egne cd'er online. Det førte dog til en sagsøgning fra pladeselskaberne og til sidst blev sitet solgt og tjenesten nedlagt.

I Napster delte brugerne filer med hinanden, men fandt filerne ved at kontakte Napster Central Index Server. Serveren holdt styr på hvilke Napster-brugere, der var online og skabte forbindelsen mellem brugerne. Den centrale server, der er nødvendig for at Napster teknologien kan fungere, bryder med peer-to-peer princippet, da en ægte peer-to-peer tjeneste burde kunne fungere udelukkende i kraft af tjenestens brugere (klienter).

Brugerne fik adgang til tjenesten via Napster programmet, der skulle installeres på brugernes computere. Brugerne søgte på en sang, og fik en liste med sange hos forskellige brugere (A). Derefter startede de et download med et dobbeltklik og kom til en skærm, hvor man kunne se aktuelle up- og downloads (B).

MP3-filerne lå altså ikke på den centrale server, men ude hos de enkelte brugere og derfor mente folkene bag Napster at systemet var lovligt. Men det betød også at systemet afhang af mange samtidige brugere, der var villige til at dele filer - og det fik de! Tjenesten blev en kæmpe succes der toppede med 25 millioner brugere og 80 millioner sange og på trods af den eksplosive vækst gik systemet aldrig ned [7]

Det er derfor ikke underligt, at musikindustrien var fortørnede over Napster tjenesten. Den gjorde det muligt for folk at dele deres MP3 filer med andre brugere af tjenesten, og på denne måde blev hele det etablerede marked for salg af musik forbigået, og der var virkelig tale om piratkopiering i stor stil. I 2001 blev den oprindelige tjeneste lukket ned efter en retskendelse, men teknologien banede vej for andre decentraliserede peer-to-peer fildelingsprogrammer, der har været meget sværere at kontrollere. Napster fortsatte med at eksistere og blev reorganiseret til en musiktjeneste med abonnement der endelig i 2011 fusionerede med musiktjenesten rhapsody.com.

Det er meget sandsynligt, at det var Napster, der gav Steve Jobs fra Apple idéen til, at der ville være et kæmpe potentiale for firmaet i at prøve at skabe et navn inden for musiktjenester på computeren. Apple købte derfor rettighederne til musikprogrammet SoundJam og brugte dette som basis for første version af iTunes (iTunes 1), der blev frigivet i januar 2001.

Det revolutionerende ved iTunes, udover at programmet kunne downloades gratis fra Apples hjemmeside, var, at brugergrænsefladen var meget intuitiv og let at bruge. Integrationen med musikdatabasen Gracenote gjorde, at information om de fleste CD albums blev indlæst automatisk. Desuden blev der i iTunes 2 hurtigt tilføjet en række smarte features som fx. muligheden for at brænde CD'er samt en avanceret equalizer.

Apple var langt fra færdig med sine tanker om iTunes, der var født i Napster tiden, og frigav i april 2003 iTunes 4, der udover understøttelse af AAC formatet og netværksdeling, introducerede iTunes Music Store (iTunes Musikbutik). Det var første gang det blev muligt at købe musik direkte i afspilleren, hvor brugeren kunne vælge mellem 200.000 sange i høj kvalitet fra BMG, EMI, Sony Music Entertainment, Universal og Warner. Det hele tilgængeligt i en fuldt søgbar og lovlig brugergrænseflade[4].

Uddrag fra den første hjemmeside for Itunes. Klik på billedet for at se siden på Internet Archive.