I følge thefreedictionary.com betyder ordet ”viral”: ”Of, relating to, or caused by a virus”, dvs. ”af, relateret til eller forårsaget af virus”. Når man taler om virale medier, skyldes det, at de spreder sig på samme måde, som virus gør. Der er dog vigtige forskelle på fysiske virus, computer virus og virale medier:
Fysiske virus spreder sig gennem kropskontakt, hosten, nys o.lign.
Computer virus spreder sig kun digitalt, dvs. igennem usb nøger, disketter, email og computernetværk.
Virale medier spreder sig igennem sociale relationer, så som digitale: youtube og facebook, men også fysiske: fester, samtaler o.lign. F.eks. kan person A sige til person B: ”Søg på Youtube efter '305 trailer'”, hvor person B kan tage denne information med hjem og blive "inficeret", uden at person A og B nogensinde har været i digital kontakt med hinanden.
Eksponentielt potentiale
Virale medier spreder sig eksponentielt, som gør dem meget lukrative indenfor marketing. Eksponentiel vækst betyder at, hvis 1 person spreder det virale medie til 4 andre personer, vil de 4 personer sprede det videre til 16 (4*4) personer, som så spreder det videre til 64 (4*4*4). For hvert led øges antallet af nye 'smittede' personer med en faktor 4:
Dette er i modsætning til traditionelle medier, hvor spredningen opfører sig lineært eller kubisk.
Eksempel på lineær spredning: Hvis en plakat der hænger ved en vej, spreder information til 10.000 bilister per dag, så vil den kun have spredt information til 130.000 bilister på den 13.dag:
Eksempel på kubisk spredning: Hvis vi øger antal plakater der hænger ved veje, vil antal modtagere nås således:
Dvs. at
- på 9.dag er det kun nødvendigt at have 1 plakat, for at nå samme antal personer, som ved virale medier.
- på 10.dag er det nødvendigt med 3 plakater,
- på 11.dag er det nødvendigt med 13 plakater,
- på 12.dag er det nødvendigt med 35 plakater,
- på 13.dag er det nødvendigt med 172 plakater og
- på 30.dag er det nødvendigt med 3.000.000 plakater.
Det eksponentielle potentiale gør at virale medier kan påvirke mange flere mennesker på længere sigt end traditionelle medier. Dette er oplagt for marketing, da et viralt medie kan være en 'appetitvækker', der skal fange modtagerens opmærksomhed, hvorefter traditionelle medier kan tage over.
F.eks. kan en viral youtube video give et link til en hjemmeside. som i videoen til højre. Dette giver helt andre muligheder for markedsføring og dermed nye muligheder i forhold til AIDA (se nedenfor).
AIDA og virale medier
Da reklamekampagner skal sælge et budskab eller et produkt, så kan idéer til disse evalueres i forhold til en markedsføringsmodel som AIDA. Her fremhæves 4 punkter som skal inddrages i en markedsføring: Attention, Interest, Desire og Action.
- Attention: Det er vigtigt at et produkt har blikfang, så man lægger mærke til produktet, f.eks. en overskrift eller et billede til en film.
- Interest: Hvis vi lægger mærke til produktet, er det vigtigt at det er noget interessant, f.eks. en let grafisk anmeldelse af filmen.
- Desire: Hvis produktet virker interessant, skal det vække en lyst til f.eks. at se en film, f.eks. en skriftlig anmeldelse af filmen.
- Action: Der er langt fra at ønske til at gøre en ting, derfor er det vigtigt at vise hvordan man kan se filmen.
AIDA kan også anvendes over flere medier, hvor f.eks. virale medier er oplagte til at skabe Attention og Interest, hvor traditionelle medier er mere oplagte som Desire og Action.
Eksempel på virale video, som skaber Attention og Interest:
hvor der er mere fokus på Desire og Action på http://www.hp.com/
Ifølge Henrik Lindberg, er det vigtigt at der massepubliceres, seedes og uploades, ved en viral kampagnestart, for at den får et godt fundament. Derefter bliver det mindre og mindre vigtigt, da den virale kampagne selv optager momentum.
Lav din egen virale kampagne
Lav din egen virale reklame i form af eks. et billede, en video eller et spil og prøv at se om du kan få folk til at videresende den! Brug eks. http://www.clickmeter.com til at logge traffik.
Social Networking Potential (SNP)
I følge Marketing and New Media Blog er SNP en kvantitativ måling af et individs eller en internetsides indflydelse på andre individer og internetsider.
I følge Seth Godin opdeles personer med højere SNP i spammere og sneezers.
- Spammere sender alt videre til deres bekendte, selv det uinteressante og dermed bliver deres mails, likes o.lign ofte sorteret fra.
- Sneezers derimod har et bedre filter og videresender kun det, som de enten selv finder interessant eller ved at deres modtagere vil finde interessant.
Selvom spammere sender mere materiale ud end sneezers, så har sneezer-materialet meget større chance for blive sendt videre og dermed har oftere en højere SNP.
Internetsider så som Youtube, Vimeo o. lign. kan også have en SNP værdi, da de viser f.eks. dagens nyuploadede videoer, eller dagens mest populære vidoer. F.eks. blev videoen (til venstre), uploaded den 6.januar 2012 til Youtube og derefter uploadede Ekstrabladet en redigeret udgave af videoen til sin egen side den 11.januar 2012.
Klout
Klout er en tjeneste der udregner en SNP for dig som bruger på Twitter eller Facebook. Du kan læse lidt om deres metode på nedenstående side:
http://klout.com/how-it-works
Man kan øge sin personlige SNP værdi hvis:
- Man øger mængden af sendte materialer.
- Man specialiserer materiale-filtrene yderligere mod mere specifikke målgrupper.
- Man får flere og flere efterspørgsler på materialer fra journalister, bloggere o. lign.
Ens personlige SNP værdi falder hvis:
- Man sænker mængden af sendte materialer.
- Ens kontaktpersoner beklager sig over mængden af materialer og beder om et stop af spam.
Virale mediers påvirkning af samfundet
Virale mediers eksponentielle evne til at sprede sig, gør dem meget ukontrollerbare og skaber problemer for censur. Det er sket, at lande har forbudt Facebook i en periode, pga. problematisk indhold (link).
The Daily Beast har skrevet en artikel om hvordan facebook have en hemmelig rolle i oprøret i Egypten (link).
Men selv i lokalmiljøer skaber virale medier forandringer. F.eks. var det for 15 år siden meget vigtigt for software-udviklere at have adgang til programmeringsbøger og et fysisk netværk, så man kunne få inspiration, indblik i ny teknologi og finde løsninger på programmeringsproblemer. For 5 år siden kunne google erstatte flere bøger. I dag følger software-udviklere andre udviklere over Twitter og Facebook, da guru'erne indenfor hvert deres område viser deres nyeste løsninger, teknologi og arbejdsmetoder.
Facebook, twitter o. lign. kan hjælpe os med at udføre vores arbejde, men de kan også distrahere os. Det er f.eks. en af grundende til at en analyse af HCL Technologies viser at 50% af Britiske kontorarbejdere ikke har adgang til Facebook eller Twitter (link).
- Redegør hvordan Facebook bidrager til din skolegang, samt hvordan og hvor ofte du også bliver distraheret. * Sammenlign alle fordele og ulemper og argumenter for om din skole burde forbyde Twitter, Facebook og / eller Youtube.