Virksomhedssamarbejde Til Læreren

Dette forløb har til formål - i samarbejde med en virksomhed - at lade eleverne arbejde med at løse en konkret opgave vha. mobile enheder og under anvendelse af innovative arbejdsprocesser og gerne med et innovativt produkt som resultat.

En konkret virksomhed kontaktes og i samarbejde med denne, udarbejder eleverne en relevant opgave. Opgaven må meget gerne indeholde en mulighed for at denne løses vha. mobile enheder - i så fald afsættes der eventuelt tid til at undervise i programmering af apps.
Eleverne arbejder ved hjælp af innovative arbejdsprocesser med at designe en løsning.
Eleverne vender tilbage til virksomheden og præsenterer løsningsforslag og virksomheden vurderer disse. Løsningen skal ikke nødvendigvis være færdigrealiseret.

Omfanget er ca 18 timer.

Bemærk at hvis man vælger prøveform B, kan dette forløb afvikles som eksamensprojekt.

Materialet til dette forløb er bygget op så man kan vælge to veje:
Enten tager man den hurtige vej igennem teorien for at have mest mulig tid til implementeringen af løsningen. Her kan eleverne nå at tilegne sig viden om f.eks. app-programmering.
Ellers tager man litteraturhenvisningerne og folder indholdet ud for/med eleverne. Den sidste metode giver eleverne flere konkrete begreber at bearbejde faget med.

Kommentarer & Spørgsmål

Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-NonCommercial 3.0 License