Webshop Case

Butik Frydenlund.

ill.jpg

Et gårdejerpar har i mange år produceret varer som kød, æg, pålægsvarer, grøntsager og andet. Varerne er blevet solgt fra deres staldbygning.

Kendskabet til produkterne har kunder indtil nu fået via opslag i lokale forretninger, avisreklamer o.l.

I løbet af de sidste par år er større og større dele af salget foregået ved at kunder har sendt en mail og varerne er blevet sendt med fragtmand.
Arbejdet omkring håndteringen af mail-ordrerne er i perioder meget stort. Desuden ringer en del kunder deres ordrer ind, dels fordi de ikke har overblik over hvilke varer der er til salg og dels fordi de ikke har mulighed for at vide om en given vare er på lager. Ydermere er en del af varetyperne sæsonvarer, der naturligvis ikke kan købes hele året.
Større partier af varer går til forhandlere, der sælger varerne videre i egne butikker.

I takt med at mere og mere af salget foregår til kunder, der ikke kommer i gårdbutikken men ringer eller sender en mail, og i takt med at salget bliver større og større, ser gårdejerparret et behov for at lægge deres måde at drive forretning på radikalt om.

Derfor henvender parret sig til Q&D Software, for at få undersøgt mulighederne for at lave et informationssystem, til at styre markedsføring, salg og administration.

Medmindre andet er angivet, er indholdet af denne side licenseret under Creative Commons Attribution-NonCommercial 3.0 License