Iftek.dk

Det er vigtigt at vide hvilken virksomhed, der skal have en webshop eller anden internetaktivitet. Derfor skal virksomhedens identitet og selvforståelse klarlægges.

Disse begreber kan koges lidt ned til identificering af kritiske succesfaktorer (KSF).

Kritiske Succesfaktorer (kernekompetencer)

– begreb fra Erhvervscase (hhx-fag)

Virksomheden, der skal lave en webshop skal have identificeret deres kritiske succesfaktorer, (minder om kernekompetencer dog set mere afsætningsmæssigt, da KSF er de elementer af virksomheden, der gør, at de har en kant i forhold til konkurrenter), se nedenstående eksempel:

Tim Cook CEO i Apple¹:
”Vi er overbeviste om, at vi er sat på jorden for at lave suveræne produkter, og det bliver der ikke
lavet om på. Vi har konstant blikket rettet mod fornyelse, vi tror på det enkle – ikke det komplekse –
vi er overbeviste om, at vi har brug for at eje og kontrollere de primære teknologier, der ligger til
grund for de produkter vi laver og optræder kun på markeder, hvor vi kan bidrage noget væsentligt.
Vi tror på, at vi skal sige nej til tusinder af produkter, så vi for alvor kan fokusere på de få, der virkelig
er vigtige og betyder noget for os. Vi tror på tæt samarbejde og krydsbefrugtning mellem vores
respektive grupper, hvilket giver os mulighed for at være innovative på måder andre ikke kan.
Og så vil vi helt ærligt ikke nøjes med mindre end det ypperste i hver og en af virksomhedens grupper,
og vi har selverkendelse nok til at indrømme det, når vi begår fejl og mod til at forandre os, og jeg tror
uanset hvem, der sidder på hvilken post, ligger disse værdier så dybt i virksomheden, at Apple vil klare sig
ekstremt godt.”

Dette citat/trosbekendelse fra Tim Cook kan betegnes som Apples KSF. Det vil sige, det er de ting, Apple vil skulle slå på og vise frem for at sikre, at forbrugerne har præferencer for Apple. Det er derfor essentielt, at en web-site udvikler kender faktorerne og sørger for, at disse er inkorporeret i design og funktionalitet.

Det kan være en svær proces at identificere, ikke alle virksomheder har dem så præciserede som Apple. Derfor er interviewteknikker gode at få kendskab til.

Interviewteknik

Indledningsvist introduceres til spørgeteknikker bag interviews. Dette kan gøres ved nedenstående øvelse:

Holdet opdeles i grupper – én gruppe skal bestå af personer, der skal interviewes. Gruppen med personer, der skal interviewes får adgang til caseoplægget² (interviewgruppen), og alle de andre grupper (spørgegrupper) får adgang til gode råd i forbindelse med interviews³. Hver gruppe forbereder sig nu til interviewet.

Selve interviewene foregår ved hjælp af matrix-grupper, det vil sige at hver spørgegruppe har én person fra interviewgruppen tilknyttet.

Produktet skal være et ’rigt billede’⁴ - sørg for at have plancher, tusser og tape klar :-)

Alle grupper laver et billede hver (interviewgruppen laver deres eget)

Opgave:

Hvilken gruppe har lavet det mest overskuelige, det mest informative og det tættest på virkeligheden?
(Planchen fra de interviewede – der har alle relevante (og irrelevante) informationer er oftest meget overtegnet.)
Hvordan oplevede de interviewene og den teknik, der blev brugt?

Opgave:

Ud fra Webshop-casen Frydenlund⁵ skal der udarbejdes et rigt billede.

Bruger/kunde

Der skal altid holdes en stor adskillelse af, hvem der er kunde, og hvem der er bruger. Kunden er den del af organisationen, der står for kontraktindgåelsen (øverste ledelse), og bruger af systemet er den, der skal arbejde med det, enten daglig eller periodisk forbruger af for eksempel et web-site.

Projektorganisation

Nedenstående diagram viser, hvordan en projektorganisation dannes ud fra den eksisterende organisation i virksomheden.

Den primære arbejdsopgave er for systemudvikler og kunde at få opsat en projektorganisation, så ikke alle i virksomheden skal belastes af udviklingsopgaven (det er både irrelevant og kan give usikkerhed om jobsituationen).

Opgave:

Angiv projektorganisationen for Webshop-casen Frydenlund⁶

I indledningsfasen vil det ikke være nødvendigt med inddragelse af forbrugeren af et web-site, da denne kun skal involveres i designfasen af sitet. Derfor vil der, når ’bruger’ nævnes, kun menes den daglige bruger internt i virksomheden. Det kræver ofte meget stor indsigt i en organisation at finde de rigtige brugere (den/de med bedste, bredeste berøringsflade) til vejledningen.

Hvem skal benytte det rige billede? Det skal både bruger og systemudvikler, da det er interne processer i virksomheden, der skal kortlægges (rutediagrammer).

Ud fra dette kan der laves et context-diagram.

Context-diagram

Opgave:

Oversæt det rige billede fra ’Kajs Biler’⁷ til et context-diagram.

Bruger skal godkende billedet og context-diagrammet, og systemudvikler skal vejledes ved hjælp af det. Det rige billede kan også bruges så systemudvikleren kan vise mulige ændringsscenarier til brugeren. Visuelle virkemidler kan ofte fjerne nervøsiteten mellem faggrupper.

Det rige billede er dog ikke nok som grundlag for det eksisterende system. Det giver et overblik over de største processer i virksomheden. De mere dagligdagsprocesser holder brugeren tæt til kroppen – oftest ubevidst. Derfor skal yderlige metoder benyttes.

Tænke-højt test

Tænke-højt testen kan være yderst vanskelig at praktisere for brugere, og derfor kan videodokumentation også bruges. Endvidere kan en back-log⁸ benyttes; det vil sige tage billeder i forbindelse med feltstudium, så man kan dokumentere brugernes arbejdspladser (post-it, opslagstavler, mv).

Tænke-højt testen⁹ er i al sin enkelthed, at brugeren skal udføre sine arbejdsopgaver, mens man siger alt, hvad man gør og tænker højt.

Når det nuværende system er optegnet og identificeret med det rige billede og context-diagram, skal processen bruges til illustration af et kommende system.

Denne gang udvides context-diagrammet med dataflowdiagrammer.

Opgave:

Opstil et context-diagram med underliggende dataflowdiagrammer over Webshop-casen Frydenlund¹⁰

Fortsæt evt med webshop-databasemodellering

Husk, at bruger altid skal godkende fremtidige planer.

Det fremtidige system kan nu laves ud fra vandfaldsmodeller (FAKIR¹¹) eller iterative modeller (prototype eller Scrum¹²).